Af Mimi Olsen

Torsdag den 1. juli døde Kathrine Aggebo. På trods af at hun fik konstateret knoglemarvskræft tilbage i 2015 og gennemgik flere længere behandlingsforløb, var det uforståeligt, da beskeden om hendes død kom på en af de første dage i skolernes sommerferie. Kathrine var der jo altid, både som ven og som kollega: Når der blev afholdt årskursus i Medielærerforeningen, når der var eksamen, filmfestival, SSO- og SRP-censur, når der skulle føres tilsyn, når der skulle drøftes læreplaner. Ja, hver gang der stod mediefag på dagsordenen, kunne man regne med Kathrine. Gennem mere end 25 år har hun været en af fagets ildsjæle og været en del af dets historie. Hun har været med hele vejen i den store udvikling fra analogt til digitalt, fra valgfag til obligatorisk kunstnerisk fag.

Kathrine underviste i hele sit gymnasieliv i mediefag og musik på Tårnby Gymnasium & HF år. Hun startede mediefag op på sin skole, var mentor og pædagogikumvejleder for stort set alle dem, der senere blev hendes mediefagskollegaer, og i mange år fungerede hun som faggruppeleder på skolen. Tårnby Gymnasium & HF fik også glæde af Kathrines organisatoriske evner, visuelle sans og redaktionelle overblik i mange andre sammenhænge. Bl.a. stod hun i flere år for skolens ansigt udadtil: Bladproduktion, artikler og fotos, website.

Men Kathrine satte ikke bare et markant præg på sin egen skole og sine egne fagkollegaer. Hun lagde gennem årene et endog meget stort arbejde i en lang række mediefaglige aktiviteter, der kom os alle til gode.

Kathrine var et ægte skolemenneske. Hun tænkte i skole, i fag og i formidling. I mediefag kom det til udtryk ved, at hun påtog sig mange forskellige hverv og virkede i en vifte af sammenhænge, hvor hun kunne gøre det, hun var så dygtig til – at give sin viden videre.

I mere end et 10-år var hun redaktør for vores fagblad – Dolly, der senere blev til Cut. En udviklingsproces, hun med sin store baggrundsviden om det redaktionelle og de forskellige processer, der var knyttet til bladets produktion og distribution, var en førende drivkraft bag. Hun lærte ikke bare mig, men også mange andre op i kunsten at lave fagblad. Altid var hun optaget af at få nogen til at skrive til bladet. Hun bidrog også selv med bl.a. fotografier, interviews og anmeldelser – og med en særlig artikel helt tilbage fra 1997, hvor hun sammen med en kollega havde modtaget et rejselegat fra Danida og derfor rapporterede fra ”En tur i regnbuenationens medieverden”. Den starter sådan her: ”Jeg har altid drømt om at komme til Sydafrika for at høre den musik som jeg holder så meget af”. Kathrines artikel kaster et sjældent lys på den sydafrikanske tv- og filmverden, men viser først og fremmest hendes begejstring, nysgerrighed og store livslyst. Bl.a. var de rejsende ”noget nervøse over at gå rundt med et dyrt Sony high-8-kamera” i Johannesburg, så de skjulte det i nogle lasede tasker. Filmoptagelserne skulle – selvfølgelig, fristes man til at sige – bruges til en video til undervisningsbrug.

Senere blev Kathrine mediefags EMU-redaktør, hun var i mange år tilsynsførende for pædagogikumkandidater og senest bidrog hun i 2018 til bogen Fagdidaktik i mediefag.

Hele vejen igennem har det handlet om at dele viden og erfaring, om at hjælpe nye, unge kollegaer, om at formidle faglig indsigt videre. Men det har selvfølgelig ikke bare været til glæde og gavn for os som mediefagskandidater og -lærere. Kathrines metier og hendes arbejdslivs omdrejningspunkt har altid været eleverne. Hun var et meget empatisk menneske med en fin og veludviklet evne til altid at se tingene fra elevernes side og forstå deres situation, og hun kunne med stor entusiasme og stolthed vise deres film, fortælle om oplevelser i klasserummet, om nye pædagogiske greb og ideer. Kathrine var didaktiker helt ind i rygraden. Og hun delte gavmildt ud.

En af Kathrines mediefaglige hjertesager var, at vi skulle holde fast i mediefag som et kunstnerisk fag. At det skabende element skulle prioriteres højt og medtænkes i alle faglige sammenhænge.

Kathrine giftede sig mediefagsk – med Helge i 2003 efter at hun havde mødt ham 10 år tidligere, mens hun selv var i pædagogikum. Mange varme tanker går til ham og Kathrines øvrige familie i denne tid.

Det er et stort tab at miste Kathrine. En dejlig kollega og ven, som døde alt, alt for tidligt.

Hun vil blive savnet. Men de oplevelser og den faglige viden hun delte med os, vil vi altid have. Og den vil blive leveret videre også til kommende kandidater i mediefag, når de til det fagdidaktiske kursus skal læse hende artikel ”Råd, tips og tricks til det teoretisk-analytiske arbejde med mediefag”.

Æret være Kathrines minde.

Kathrine ville ikke ødelægge nogens sommerferie, derfor blev hendes legeme lagt på frys, og hun ønskede bisættelse efter sommerferien. Den foregår på lørdag den 14. august kl 11, Nordre Kapel på Vestre Kirkegård.