Erfaringer med grundforløb i mediefag

Af Niels Roe, Espergærde Gymnasium

Grundforløbet i mediefag kan bedst betragtes som en udfordrende og givtig periode, hvor eleverne tilegner sig viden om filmtekniske og dramaturgiske virkemidler. I forløbet arbejder eleverne tæt sammen i grupper –teoretisk såvel praktisk. Sidenhen spredes de for alle vinde. På Espergærde Gymnasium har vi årligt 6 grundforløbsklasser. Vi har valgt at tilrettelægge grundforløbet både synkront og individuelt. Således har vi valgt en række kortfilm som fælles referencepunkter og

udarbejdet en liste med virkemidler eleverne som minimum skal lære udenad og ladet dem bruge deres mobiltelefoner til små kreative øvelser.

Det er vores erfaring, at eleverne allerede har lavet et væld af optagelser og endda kortfilm på deres mobil og derfor er ganske ferme til at optage og endda redigere. Det seneste år har vi købt et større antal gimbals af mærket Zhiyun. Resultatet er glidende, lækre og filmiske kamerabevægelser. En slags steadicam. Det kræver dog lidt øvelse og god finger- og armmotorik at styre dem. Eleverne har udtrykt stor begejstring for dem og benyttet dem til andre øvelser senere på året.

Mediefaggruppen har været enige om, at den enkelte lærer selv håndplukker egnede eksempler til at illustrere de enkelte virkemidler. For at skabe en vis sammenhæng mellem holdene har vi valgt, at alle hold skal se Anders Walters kortfilm 9 meter, Mathieu Ratthes Lovefield og Philip Sansom og Olly Williams The Black Hole. Til 9 meter er udarbejdet en instruktionsmanual med fokus på beskæringer og perspektiver, der bliver udleveret til hver gruppe. Dermed har hver gruppe et dokument, som den kan bruge til at arbejde med kortfilmens billedkomposition.

I faggruppen har vi diskuteret, om det er nok med tre fælles eksempler, eller om det vil være en god idé at tilføje en håndfuld udover de nævnte. Fordelen er forhåbentlig, at eleverne oplever en større ensartethed i læringen, når de bliver fordelt på de nye hold i forbindelse med etableringen af studieretningsklasserne, og det bliver lettere, hvis man skal repetere et bestemt virkemiddel. Ulempen er, at den enkelte lærer mister lidt frihed over planlægningen af deres egen undervisning. Vi har dog valgt at føje flere eksempler til det kommende år, der alle vedrører klipning.

Planen for næste skoleår er nemlig at lave en klippeworkshop. Vi tænker at afsætte 1-2 moduler udelukkende med fokus på klipning i iMovie. Inden modulet spørger vi eleverne, hvem der har erfaring med at klippe i iMovie. Dem, der har erfaring, placeres i forskellige grupper og får til opgave at instruere og hjælpe de andre i gruppen. Lad os bare kalde det for mesterlære.

Fælles for alle grundforløbshold er, at de skal nå at gennemgå et fastlagt pensum af virkemidler, inden de bliver placeret på nye hold. Hele paletten af filmiske virkemidler bliver selvsagt ikke dækket i løbet af de 10 moduler. Så virkemidler som eksempelvis parafraserende og kontrapunktisk lyd tilføjes efter grundforløbet. Det samme gælder faktadelen, som slet ikke indgår i grundforløbet. Eleverne ser heller ikke en hel spillefilm i løbet af grundforløbet.

Typisk arbejder eleverne med anslag de første moduler. Her kunne det være en god idé at arbejde med James Bond anslag, fordi de har øjnefaldende lighedstræk og ens ikonografi. Ellers har vi gode erfaringer med anslagene til Steven Soderbergs Kafka, Steven Spielbergs Indiana Jones: Raiders of the Lost Ark, Sam Mendes’ American Beauty og Danny Boyles Trainspotting. Dertil benytter nogle anslagene fra klassikere som Krzysztof Kieślowskis Blå, Sergio Leones Once Upon a Time in the West, Federico Fellinis 8 ½ og Woody Allens Manhattan, så fagets dannelsesaspekt styrkes.

I grundforløbet arbejder elever desuden med lys og lyd, fremdriftselementer samt dramaturgiske modeller. Som afslutning på grundforløbet skal alle elever gennem en test på omtrent 25 spørgsmål, der bredt dækker de virkemidler, som de har stiftet bekendtskab med i grundforløbet. Testen skal gerne afdække, hvilke af eleverne, der har styr på begreberne, og give os et fingerpeg om hvem af eleverne, der har hængepartier. Testen tjener indlysende en mere summativ del af faget og flugter med læreplanens faglige mål.

Links:

Kortfilm: