Af Thomas Schultz, Kolding Gymnasium

Den nye læreplan har gjort mediefag på C-niveau mere tidssvarende, men også noget mere ambitiøst i forhold til, hvad man skal nå i løbet af året. Derfor er det rart, at appelsinerne indimellem lige rammer ens egen turban, når man famler lidt rundt i et forsøg på at lade gammelt møde nyt, så alting ikke skal opfindes på ny.

Første C-niveau-hold efter reformen ville gerne have et gyserforløb, og jeg syntes ikke rigtig, jeg havde fået implementeret læreplanens nye krav om tværmedialitet og lanceringsstrategier ordentligt endnu. Valget var faldet på analyse af de to meget forskellige gyserværker ”Børnehjemmet” (2007) og ”It Follows” (2014). Jeg kastede mig ud i det, og det viste sig faktisk at blive utrolig givende både for mig og eleverne. Ideerne dukkede op undervejs, jeg syede så at sige faldskærmen på vejen ned, og jeg landede nogenlunde blødt. Jeg introducerede eleverne for tværmedialitet som begreb og lagde den vinkel ind i forløbet, hvordan forskellige medier rundt om filmmediet bruges i lanceringen af film. Her følger mit bud på, hvordan et analytisk gyserforløb kan kobles med de nye læreplanskrav samt en praktisk øvelse.

Modul 1:
Introduktion til gysergenren med fokus på receptionskonteksten. Hvem ser gyserfilm og hvorfor? Visning af DR-udsendelsen ”10 filmgys du aldrig glemmer”.
Tekst: Hanne Arnold: ”Det rædselsfulde tiltrækker os”

Modul 2:
Introduktion til Rikke Schubarts gysersubgenrer (mediekontekst) med Samvirke-artiklen ”I lyst og død”
Visning af kortfilmen ”Reaper” som introduktion til typiske æstetiske virkemidler (mediekontekst).

 

 

 

 

 

 

Modul 3:
Visning af ”It Follows”

Modul 4:
Analyse af filmen dels med fokus på receptionskontekst (anmeldelse) og dels filmens æstetiske, tematiske og genre-mæssige kontekst.
Tekst: Ekkos anmeldelse af film

Modul 5:
Visning af ”Børnehjemmet”

Modul 6:
Analyse af “Børnehjemmet” med særligt fokus på filmens filmæstetiske og dramaturgiske kontekster. Komparativ filmsproglig analyse af de to grundlæggende forskellige gyserfilms stil.

Modul 7:
Analyse af ”It Follows” lancering med en dansk case. Et amerikansk markedsføringsfirma gik galt i byen i forhold til den forventede målgruppe blandt danske biografgængere, da de lancerede filmen på Facebook.
Tekst: Ben Johnson: ”Know Thy Audience – Marketing the horror film IT FOLLOWS”

Modul 8:
Praktisk øvelse. Forinden har jeg loadet vores klippeprogrammer med en digital udgave af filmen ”Børnehjemmet”. Hvad skal man gøre, når man skal markedsføre en gyserfilm?

Med udgangspunkt i artiklen ”The Do’s and Please Don’ts of Horror Movie Marketing”sætter vi fokus på dels målgruppekonteksten og distributionskonteksten. Eleverne skal i den efterfølgende praktiske opgave følge disse regler.

Holdet deles nu i to. Der skal nu produceres to trailere til den samme film, men til to forskellige målgrupper:

Den ene halvdel af holdet skal i firemandsgrupper løse følgende opgave: ”Klip en 30-sekunders-teaser til et ungt publikum (15-24 år), der elsker jump-scares og hurtig klipperytme. Formuler en tekst, der skal stå sammen med teaseren på mellem 30 og 50 ord. Vælg den medieplatform, I vil nå jeres målgruppe med. Inddrag jeres viden om målgrupper fra pjecen ”Medier, målgrupper og demokrati””

Anden halvdel af holdet skal klippe trailer til samme film, men til en ældre målgruppe:

”Klip en 30-sekunders-teaser til et modent publikum (30+), der elsker den snigende uhygge og de psykologiske aspekter. Formuler en tekst, der skal stå sammen med teaseren på mellem 30 og 50 ord. Vælg den medieplatform, I vil nå jeres målgruppe med. Inddrag jeres viden om målgrupper fra pjecen ”Medier, målgrupper og demokrati”

 

 

 

Modul 9:
Visning af de færdigklippede trailers:

Når vi ser deres færdigklippede trailers, får vi mulighed for at tale om flere forskellige kontekster samtidigt: målgruppernes præferencer, hvordan man målretter sin trailer til målgruppen både filmisk og kommunikativt, og hvordan man får klippet en trailer uden at afsløre for meget og for lidt.

Appelsinen i turbanen var artiklen om den fejlslagne markedsføring af ”It Follows” på danske Facebook-sider. Det var et tilfælde, at der lige netop der var en god dansk case, hvor man kunne tale om markedsføringsstrategi og forskellige målgrupper og markeder.

Jeg synes stadig, det kan være en smule kunstigt at koble markedsføringsstrategi og valg af medieplatform med elevernes produktioner, især når der er tale om de korte fiktionsfilm. Men også det er blevet nemmere – ikke mindst fordi der ligger rigelige mængder af materiale lige for næsen af en. Find en hvilken som helst ny dansk film, og gå på filmens Facebookside fra den dato, den blev oprettet, til efter lanceringen. Bed eleverne karakterisere typen af opslag i forhold til, hvad der er forhåndsomtale, teasere, interviews, præsentation af medvirkende, reelle trailere, reportage fra filmholdets pressetour, anmeldelser, interviews i Aftenshowet osv. Derudover kan man også italesætte tværmedialiteten, fordi både podcasts, modeblade, tv-serier, dagblade og andre medietyper er i spil ned igennem Facebookfeedet. Det er meget nemt at aflæse lanceringsstrategien, og så kan man lade eleverne overføre den på deres egen produktion og ”lege”, at filmen har en bestemt premieredato, som de så skal planlægge efter.

Så en filmlærer, der startede, dengang faget hed ”Film og tv”, må erkende, at ”the truth is out there”, og der er mange lavthængende frugter lige til at plukke, når man skal finde ideer, der matcher fagets nye identitet.