Af Eric Witzgall og Morten Sørensen Vi har gennem de seneste par år arbejdet på at udvikle et undervisningsmateriale til brugved undervisningen i mediefagets praktiske del. Den første del af materialet er nu på gadenog det er vores håb, at det vil kunne ses som et nyt og spændende indspark […]
Af Claus Hasle Larsen I følgende artikel skal vi prøve at se lidt på en genre, der ligger i gråzonen mellem den velkendte biopic og musicalen – I mangel af bedre kalder jeg filmgenren den musikalsk biopic. Biopic’en (Biographical picture) er en velkendt Hollywoodgenre som vi ser i mange sammenhænge […]
Af Thor Buur Boutteaud Det sidste vi hører og ser er oftest det, vi husker bedst. Men hvilken films slutning husker du bedst? Og er det en åben eller lukket slutning? Hvad gør den speciel? Imens der findes definitivt lukkede slutninger og tvetydige åbne slutninger, som det klæder sig den […]
Fagdidaktik i mediefag er en bog, som ved første blik er skabt til at give den nye pædagogikum-kandidat i mediefag et omfattende indblik i vores fag, samt en instruktionsmanual til at komme godt i gang med undervisningen.
Men bogen kan mere end det. Fagdidaktik i mediefag bringer os gennem en masse aspekter af vores fag. Nogle er ”need to know” andre ”good to know”, men samlet bliver bogen til et godt opslagsværk for nye som gamle mediefagslærere.
Red: Andreas Halskov, Henrik Højer med flere.16:9 bøger (2020) Anmeldt af Peter Winther Høymark. Stenhus Gymnasium. Denne helt nye bog forsøger at give et øjebliksbillede af streaminglandskabet i dag. Den er samtidigt en opfølgning på den tidligere bog om de nye TV-serier: Fjernsyn for viderekomne fra 2011. Og det er […]
Af Lilian Munk RösingForlaget Spring 2019 Anmeldt af Peter Winther Høymark, Stenhus Gymnasium Der findes nogle spørgsmål, man ikke behøver at stille, fordi svaret er givet på forhånd. Hvorfor se Lars von Triers film og hvorfor skrive flere bøger om dem. Instruktøren blev engang spurgt om, hvorfor han lavede film, […]
Mediefag har det tilsyneladende ikke godt efter 2017-reformen, det er, hvad jeg hører og læser, men jeg tror desværre, at det kun bliver værre.
Af: Niels Roe, Espergærde Gymnasium.
Siden filmens fødsel i 1895 har biler indgået som en naturlig del i tusindvis af film. Enten som forbipasserende køretøjer uden større betydning eller som et sted med symbolsk værdi. Derfor kan biler ses som et abstrakt billede på en eksistentiel udflugt eller som et konkret billede på en vild flugt.
Af: Inge Knudstrup Thøgersen, Herning HF.
Bilen som location. Bilens ruder som framing. Bilens mærke. Bilens åbninger. Ophobning af biler. Bilen som fart. Bilen som stilstand. Bilen som larm. Bilen som en alsidig genstand, og et objekt, der i film kan fremstå som sammenkog af moderniteten.
Af: Jane Marie Knudsen, Rødkilde Gymnasium.
Filmen kan anskues som en genrehybrid mellem heistfilm og musical, og da begge genrer visuelt og auditivt udnytter mange lag af filmiske virkemidler, giver syntesen et sanseligt festfyrværkeri hvor man kontinuerligt underholdes og overraskes.