Af Maria Rudolph, Ørestad Gymnasium

Ørestad Gymnasium blev fra Københavns Kommunes side født med profilen ’Medier, kommunikation og kultur’ i 2005. Mediefaget udgjorde derfor allerede, inden gymnasiet slog dørene op for de første studenter in spe, en markant og vigtig del af gymnasiets identitet. Set i lyset af vores mediefaglige tradition og det mediemiljø, som vi gennem årene på den baggrund har opbygget på gymnasiet, var det derfor en rigtig god dag i efteråret 2017, da vi fik lov at oprette en kunstnerisk studieretning med engelsk A og mediefag A med opstart i august 2018. Vores første kuld medieelever på A-niveau er nu i 3.g, og vi har taget hul på opstarten af eksamensprojektet. Vi står altså nu et sted, hvor vi så småt kan begynde at danne os et overblik over vores første erfaringer med organiseringen af A-niveauet. 

William Tversted Rasmussen, 3.i
Begge artiklens billeder er taget af William Tversted Rasmussen, 3.i

En verden udenfor – eksterne samarbejder

Alle de kvaliteter, faglige muligheder og fede oplevelser, som allerede ligger i mediefaget på C- og B-niveau, er heldigvis stadig kernen på A-niveau. Vi producerer fx stadig i samarbejde med eksterne partnere, selvom covid-19 det sidste års tid har sat en effektiv midlertidig stopper for de konkrete projekter. På A-niveauet er samarbejde med eksterne aktører et læreplanskrav, og styrken ved den type af samarbejder er den motivation, som eleverne oplever ved at blive stillet en reel formidlingsmæssig opgave med specifikke krav til fx budskab og målgruppe koblet med den konkrete feedback, som de eksterne aktører giver efterfølgende. I 1.g samarbejdede to af vores hold med Sundhedstjek under Københavns Kommune, hvor opgaven lød på at gøre gymnasieelever med ondt i livet opmærksomme på muligheden for en samtale med fagpersonale. Der var på den måde krav til overvejelser over sammenhængen mellem målgruppe, indhold og form samt brugen af forskellige distributionsplatforme, da produktionerne skulle kunne fungere på sociale medier. Den konkrete opgave virkede motiverende for mange af medie-eleverne, som oplevede det at modtage feedback fra en reel ’arbejdsgiver’ som at blive taget alvorligt i en voksen og professionel verden. Sammenhængen mellem undervisningen og en verden udenfor blev på den måde tydelig. Selvom meget er genkendeligt, og kernen er den samme, er der dog samtidig elementer, der er anderledes på A-niveauet. 

High Noon – eksamen på A-niveau

En væsentlig forskel mellem B- og A-niveau er organiseringen af eksamen og de konsekvenser det har for planlægningen af den daglige undervisning. Vi har erfaret, at forskydningen af den teoretisk/analytiske del af eksamen fra den mundtlige til den skriftlige del betyder, at organiseringen i undervisningen med teoretiske forløb, som fint lægger op til mundtlig eksamination i ekstemporale uddrag, som vi kender det fra B- og C-niveauet, med fordel kan tænkes på en anden måde på A-niveauet. Eleverne skal forberedes på at kunne besvare Undervisningsministeriets centralt stillede eksamensopgaver, og fokus er derfor at klæde eleverne grundigt på til at kunne anvende et relevant mediefagligt begrebsapparat – uanset om de skriftlige opgaver viser sig at indeholde uddrag fra Tarantino eller Del Toros’ bagkatalog, overlevelsesprogrammer i reality-genren eller computerspil med analyse af cutscenes og spilverden. Fordelen ved dette anderledes fokus er, at eleverne i højere grad får mulighed for at vise selvstændighed i besvarelserne af de skriftlige opgaver, da de selv skal udvælge de relevante metodiske greb for at blive i stand til at besvare den stillede opgave. Der kan med andre ord blive mindre fokus på at reproducere den specifikke viden fx fra et auteur-forløb om Nicolas Winding Refn og i stedet et større fokus på at kunne anvende de mediefaglige begreber mere selvstændigt i forhold til det materiale og den problemstilling, der skal undersøges i eksamensopgaven. Det åbner på denne måde også op for, at forløbene i hverdagen kan laves med et bredere fokus, hvor kernen er metode og begrebsapparat, som kan anvendes i mange forskellige mediefaglige kontekster. 

Skriften på væggen – mediefag på skrift

Denne forskydning har helt sikkert vist sig at være en markant forskel fra organiseringen af B-niveauet, og det peger samtidig på en anden væsentlig forskel, nemlig skriftligheden i faget. Arbejdet med skriftlighed giver en fin mulighed for at arbejde med elevernes præcision i den filmiske næranalyse samtidig med, at eksamensopgavernes krav om at perspektivere til selvvalgte mediefaglige kontekster netop giver eleverne mulighed for at demonstrere selvstændighed. Det er af samme grunde dog samtidig dette perspektiveringskrav, der er en udfordring for fagligt svagere elever, da det netop er overblikket og evnen til at se sammenhænge i og mellem det gennemgåede stof og opgavens emne, som her kan volde problemer.

Det har derudover også forventeligt vist sig, at den skriftlige dimension på A-niveauet optager en del af den ekstra undervisningstid, som i øvrigt er en stor styrke på A-niveauet. Træningen i skriftlige kompetencer er lige så tidskrævende i mediefaget, som det er i alle andre fag med en skriftlig dimension, og med en elevgruppe, hvor flere kan være udfordret på skriftligheden, går en del af de ekstra undervisningstimer til at træne og give eleverne redskaber til at løfte den del af faget. Den skriftlige dimension ruster endelig også eleverne til SRP-processen på en systematisk måde, da det giver træning i formulering af mediefaglige pointer på skrift.

Et spadestik dybere – det særligt studerede teknisk/æstetiske område

Endnu et væsentligt nyt område på A-niveauet er læreplanskravet om arbejde med teknisk-æstetiske forhold inden for et særligt studeret område. Dette didaktiske benspænd – som indgår som en individuel del af den mundtlige prøve – giver mulighed for i samarbejde med eleverne at udvælge et teknisk-æstetisk område, som fx redigering, lyssætning eller cinematografi, som så bliver genstand for særlig opmærksomhed i undervisningen praktisk som teoretisk. Efter at have set dokumentarfilmen Making Waves – The Art of Cinematic Sound (Midge Costin, 2019) valgte vi på mit hold at arbejde med lyddesign som vores særligt studerede område. Mine kollegaer Peter og Morten har på deres respektive 3.g A-hold valgt henholdsvis redigering og tv-studie-produktion. 

Vi begyndte på mit hold i efteråret 3.g vores særlige fokus på lyddesign med at invitere tonemester og leder af tonemesteruddannelsen på Filmskolen Rune Palving til at lave to workshops med eleverne. Han stillede mere end beredvilligt op og bidrog udover de konkrete workshops også med generel sparring i forhold til emnet. Det var en oplevelse for eleverne at blive præsenteret for Palvings teoretisk fysiske/psykologiske indgangsvinkel, som uden tvivl tilbød en ekstra dimension til forståelsen af lyddesign. Den teoretiske tilgang blev kombineret med forskellige praktiske øvelser, som havde til formål helt bogstaveligt at åbne elevernes ører for deres omverden. Vi har efterfølgende bl.a. arbejdet med begreber fra David Sonnenscheins Sound Design (2001) i forhold til det praktiske arbejde med udviklingen af lydkort som et led i præproduktionen, hvilket betyder, at jeg efterhånden kan spore en vis øget opmærksomhed på lydsiden af såvel elevernes egne produktioner som i deres analyser af andres. I løbet af foråret er det planen at arbejde mere i dybden med det praktiske arbejde med lydoptagelse, og det bliver (lidt for) spændende at se, hvor meget covid-19 kommer til at stå i vejen for det. 

Vi er stadig i fuld gang med at høste og lære af de foreløbige erfaringer, men indtil videre er vores forhåbninger og forventninger til mulighederne for at arbejde i dybden med mediefaget på A-niveau blevet indfriet. Vi glæder os derfor også i den grad over, at det lykkes at oprette flere studieretninger med A-niveau rundt om i landet – for håbet er jo selvfølgelig, at vi på den måde ved fælles kraft kan bevise, at mediefag naturligvis skal udbydes på A-niveau landet over. Det vil nemlig være en seriøs måde at ruste kommende generationer af studenter til – udstyret med mediefaglig dannelse – at indgå og deltage kvalificeret i et demokratisk og medialiseret samfund.

Husk i øvrigt at ansøgningsfristen for lokale studieretninger 2022/2023 er d. 1. maj 2021.

Faktaboks – mediefag A på Ørestad Gymnasium

Antal elever med mediefag A:
Årgang 2020: 50
Årgang 2019: 62
Årgang 2018: 64

Fordybelsestimer fordelt på 3 år: 90.

Forsøgsordningens periode:
Skoleårene 2018/2019 til og med 2022/2023.

Eksamen: Uddrag fra forsøgslæreplanen, august 2017:
Der afholdes en mundtlig prøve og en skriftlig prøve.
Grundlaget for den mundtlige prøve er gruppens eksamensprojekt. (…) I eksaminationens sidste tredjedel prøves eksaminanderne individuelt i det særligt studerede område (…). 
Grundlaget for den skriftlige prøve er et centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed er fem timer. Eksaminanden vælger mellem et antal opgaver, der indeholder et eller flere ukendte citater fra film, tv eller andre medieformer. (…)

3 Comments

  1. Pingback: Mediefag tilbage i studieretning! – Cut Magazine

  2. Jeg synes det lyder rigtig godt rigtig godt med den praktiske tilgang, og glæder mig til at se jeres nye dimittender studere Multimediedesign på KEA:0)

  3. Jeg er sikker på, at vi er leveringsdygtige i studerende til jer – det er jo oplagt 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *